8. apr. 2013

Brownies med halva

Brownies med halva


Lavede for nylig disse skønne brownies med halva i. De er rigtig lækre og efter hvad jeg har fået fortalt kan man i Danmark købe halva i diverse etniske forretninger, så det er bare at prøve!

Brownies med halva
Ingredienser:
200 g mørk chokolade
150 g smør
4 æg
300 g sukker
1 spsk cacao
140 g mel
1/2 tsk salt
250 g halva skåret ud i små terninger
Lille bradepande 33x27 cm
Ovnen sættes til 180 grader.
Chokolade og smør smeltes i mikroovnen.
Æg og sukker piskes sammen.
Chokolademassen blandes i.
Mel og cacao sigtes i massen. Salt blandes i og det hele røres godt sammen til en ensartet dej.
Halvelen af dejen hældes i formen der er beklædt med bagepapir. Halvaterningerne spredes udover dejen og resten af dejen hældes over og glattes ud.
Bages 20-25 minutter indtil man ser revner i det øverste lag.


Kagen køler af og sættes derefter i køleskab et par timer. Den tages derefter ud af formen og skæres i firkanter. Kagerne skal opbevares i køleskab op til 5 dage.

post signature

18. mar. 2013

Israelske sesam småkager



Lækre og lette israelske sesam småkager. Gode til en tår kaffe eller en lille snack. Man kan selv vælge hvor mange forskellige nødder og kerner man blander i udover sesamfrøene.

Israelske sesam småkager
Ingredienser:
2 æg
2.5 dl sukker
1.25 dl olie
500 g sesamfrø
2.5 dl blandede nødder og kerner - græskarkerner, solsikkekerner, valnødder osv.
2.5 dl mel
1 tsk. bagepulver

Æg, sukker og olie røres sammen (skal ikke piskes) og derefter tilsættesresten af ingredienserne.
En bradepande beklædes med bagepapir og smøres med lidt olie (jeg bruger min oliespray). Dejen smøres ud i panden og firkanter ridses i dejen. Bages ved 170 grader i ca. 30 min. Småkagerne bliver sprøde kort efter at de er taget ud af ovnen.


Kanelsnegl Kage



Lækker svampet kage som smager dejligt af kanelsnegle. Opskriften er fundet via Pinterest og er fra Cooking Up North.

Skriv endelig hvis I er på Pinterest så jeg kan følge jer. Jeg kan findes her på Pinterest.


Kanelsnegl Kage
Ingredienser:
Kage:
7.5 dl mel
113 g smeltet smør
1/4 tsk. salt
2.5 dl sukker
4 tsk bagepulver
3.7 dl mælk (har regnet om fra kopper)
2 æg
Vanille essens

Topping:
225 g blødt smør
2,5 dl brun farin
2 spsk. mel
1 spsk kanel

Glasur:
5 dl flormelis
5 spsk mælk
Lidt vanille essens

Alle ingredienserne undtaget smørret røres sammen. Smørret røres forsigtigt i tilsidst. Hældes i en lille smurt bradepande. Ingredienserne til toppingen røres sammen og fordeles i klatter over kagen. Bages ved 180 grader i ca. 35 minutter. Glasuren hældes over kagen men den stadig er varm.

post signature

Israelsk Cous Cous Salat




Her i Israel har vi en helt speciel slags cous cous som egentlig mere minder om pasta. Israelsk cous cous kaldes den i udlandet og her kaldes den ptitim. I 1950'erne var der mangel på ris her i Israel og grundet dette blev Osem (israelsk firma) beordret til at producere noget der mindede om ris. Og sådan blev ptitim opfundet! Her er det en hverdagsspise. Enten som tilbehør til kødretter eller til brug i salater. I udlandet specielt USA er det blevet et stort hit på gourmet restauranter. Har hørt at man i Danmark kan købe det i f.eks Bazaar Fyn. I Danmark kaldes det også perle cous cous tror jeg. Opskriften herunder er på en rigtig enkel salat men tit laver jeg også ptitim med lidt gurkemeje i, og evt. tranebær, granatæble kerner, mandler i skiver, tomater, basilikum blade for bare at nævne nogen ingredienser. Det her var bare en hurtig salat til frokost.

Israelsk Cous Cous Salat
225 gram israelsk cous cous steges i lidt olivenolie ved svag varme et par minutter. Derefter tilsættes 5 dl. kogende vand med grøntsagsbouillion tilsat. Det koger ca. 7 minutter. Cous cousen drænes for vand og skylles i vand og sættes tilside. Lidt løg og rød peber steges kort i lidt olivenolie. Bredbladet persille hakkes groft. Det hele blandes sammen med cous cousen og spises med et groft brød.



2. jul. 2011

Kagedej mums

Har I aldrig lige skulle spise et par skefulde af dejen midt i småkage bagningen!? I USA er det helt legalt ;-) Der kan man få kagedej is, kagedej tærter, kagedej cupcakes osv. Jeg har nu afprøvet opskriften på en lille portion kagdej til at spise - IKKE til at bage. Og uden æg selvfølgelig. Og det smagte altså meget lækkert på sådan en underlig lidt forbudt måde.......... Det er en lille portion der passer til et par lækkersultne!


Kagedej mums
1 1/2 spsk. blødt smør, 3 spsk. mel, 2 spsk. puddersukker og lidt god vanille essens røres sammen med lidt mælk (omkring 1 spsk.) - må ikke være for blødt!!! Tilsidst tilsættes lidt chocolate chips! Man kan evt.  bruge almindeligt sukker istedet for puddersukker, krymmel istedet for chocolate chips osv.

17. jun. 2011

Blomkåls frikadeller

Let aftensmad med lidt salat og brød til! Er også rigtig gode som tilbehør. Mon ikke almindelig rasp kan bruges hvis I ikke kan finde Panko rasp!


Blomkåls frikadeller
1 blomkålshoved, 2 æg, ca. 1.5 dl Panko rasp(kan fåes i de fleste supermarkeder - japansk rasp), ca. 1.5 dl reven ost, salt, peber, lidt chili peber
Olie til at stege i.

Blomkålshovedet deles og koges i ca. 15 min. Moses og blandes med resten af ingredienserne.
Formes til frikadeller (ikke for tykke) og steges på panden til let gyldne.

25. maj 2011

Israelsk Chokolade Kage




Her er opskriften på chokoladekagen over alle chokoladekager!  Jeg har bagt den i mange år og den er altid et hit. Det tager få minutter at røre den sammen og glasuren er også let. Ingredienserne har man næsten altid i huset. MEN husk nu at det er 5 spsk. færdiglavet kaffe så I ikke gør som min veninde der fik opskriften og senere ringede. Hun mente ikke at min kage smagte SÅ meget af kaffe. Hun havde brugt 5 spsk. nescafe pulver ;-) Kagen smager faktisk slet ikke af kaffe.


Israelsk Chokolade Kage 
3 æg, 3 dl sukker, 175 g smeltet smør, 2 spsk. cacao, 3 dl mel, 3 tsk. bagepulver, 3/4 dl varmt vand, 3/4 dl mælk
Æg og sukker røres sammen til blandingen er lys og skummende. Resten af ingredienserne tilsættes. Dejen hældes i en smurt bageform ca. 25x30 cm.

Bages midt i ovenen ved 180 grader i ca. 25 minutter.

Glasur: 5 spsk. færdiglavet kaffe, 100 g smør, 2 spsk. cacao, 1 - 1 1/d dl flormelis, lidt vanille

Alle ingredienserne til glasuren koges sammen over mellem varme. Kommes over den varme kage lige efter den er taget ud af ovnen.

post signature