19. apr. 2013

Quesadillas

Quesadilla DSALAF res

Her har Quesadillas længe været en favorit når der skal være let aftensmad eller istedet for en sandwich i weekenden. Et lækkert og hurtigt alternativ til pizza. Quesadillas er en mexicansk ret bestående af en fyldt tortilla stegt på panden. Man kan selv bestemme fyldet men her bruger vi oftest en rest kylling i salsasuce med lidt krydderier og en god ost. Man kan også bruge oksekød, tun, chorizos, rejer,en rest steak, tomatsauce, grøn peber, champignoner, pesto osv. Serveres med lidt crème fraiche og evt. guacamole og ekstra salsa.

Quesadillas
4 stk.
Ingredienser
8 store tortillaer
300g reven ost
Ca. 400 g kylling. Enten rester eller i form af kyllingbryst eller schnitzler skåret i små terninger og stegt på panden. Kogt kylling kan også bruges.
1 glas salsa sauce
Lidt spidskommen
Lidt cayennepeber
Kyllingeterningerne steges lidt i en gryde og salsa og krydderier tilsættes.
Lidt olie kommes på en pande og en tortilla lægges på. Lidt af kyllingesauce fordeles på tortillaen og ost drysses over. En tortilla lægges ovenpå og trykkes let. Quesadillaen steges et par minutter inden den vendes ved hjælp af en tallerken. Jeg plejer at spraye den øverste tortilla med lidt olie inden jeg vender den.Man steger endnu et par minutter til osten er helt smeltet. Quesadillaen tages af varmen og skæres ud i 4 stykker.  Server med lidt crème fraiche, guacomole og salat.

   


Ingen kommentarer:

Send en kommentar