18. mar. 2013

Israelsk Cous Cous Salat




Her i Israel har vi en helt speciel slags cous cous som egentlig mere minder om pasta. Israelsk cous cous kaldes den i udlandet og her kaldes den ptitim. I 1950'erne var der mangel på ris her i Israel og grundet dette blev Osem (israelsk firma) beordret til at producere noget der mindede om ris. Og sådan blev ptitim opfundet! Her er det en hverdagsspise. Enten som tilbehør til kødretter eller til brug i salater. I udlandet specielt USA er det blevet et stort hit på gourmet restauranter. Har hørt at man i Danmark kan købe det i f.eks Bazaar Fyn. I Danmark kaldes det også perle cous cous tror jeg. Opskriften herunder er på en rigtig enkel salat men tit laver jeg også ptitim med lidt gurkemeje i, og evt. tranebær, granatæble kerner, mandler i skiver, tomater, basilikum blade for bare at nævne nogen ingredienser. Det her var bare en hurtig salat til frokost.

Israelsk Cous Cous Salat
225 gram israelsk cous cous steges i lidt olivenolie ved svag varme et par minutter. Derefter tilsættes 5 dl. kogende vand med grøntsagsbouillion tilsat. Det koger ca. 7 minutter. Cous cousen drænes for vand og skylles i vand og sættes tilside. Lidt løg og rød peber steges kort i lidt olivenolie. Bredbladet persille hakkes groft. Det hele blandes sammen med cous cousen og spises med et groft brød.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar